BalanceKompagniet

 
 
"At finde tempo guisto. Dét, vi kæmper for hele livet, er til en vis grad, hvor langsomt eller hvor hurtigt vi skal gøre de enkelte ting" Sten Nadolny, forfatter

 

 

 

Tempo Giusto  

 

I BalanceKompagniet er det et mål at inspirere virksomheders ledere og medarbejdere til at få en ny værdi ind i hverdagen nemlig at skynde sig langsomt. I den daglige kamp om de ledige sekunder, er det nogle gange svært at leve i nuet. Fremtidsforskerne er optimistiske og spår, at vi er på vej ind i en tid, hvor tempoet vil blive sat ned og hvor »langsomme« aktiviteter som kreativitet, humor, at være til stede i nuet og andre »livskunster« vil komme i fokus. I BalanceKompagniet hilser vi den nye langsomme tidsalder velkommen og har som mål at hjælpe den lidt på vej.

Højt tempo kan være sjovt, produktivt og fyldt med energi, og vi ville være fattigere uden den. Der mangler bare lige en middelvej. Hemmligheden ligger i balancen: I stedet for at gøre alting hurtigt, skal man gøre alting i det rette tempo.

Og lægerne har tændt de røde lamper: Hvis vi ikke sadler om, vil stress-relaterede sygdomme komme op på siden af hjerte/karsygdomme og kræft og blive den vestlige verdens svøbe nummer ét. Den menneskelige krop og hjerne er simpelthen for langsomme og komplekse mekanismer til det forrygende tempo.

Kontakt BalanceKompagniet hvis du og din virksomhed vil have hjælp til at få skabt det rette tempo ned og hjælpe dine medarbejdere og/eller kollegaer med at skynde sig langsomt – at finde balancen mellem aktivitet og ro. At skynde sig langsomt hedder et nummer på Benny Andersens cd af samme navn. Det er en rigtig god talemåde, som udtrykker vigtigheden af at nå sig selv – altså: At få sig selv med i en travl hverdag. For hvorfor har vi så travlt?

Globaliseringen og ”det hurtige liv” gør, at mange steder bliver mere og mere strømlinede, ensartede og dermed anonyme. Samtidig oplever flere og flere mennesker en presset hverdag, hvor alt er døgnåbent, hvor alt er muligt at udrette på alle tidspunkter - og hvor kravene til individet vokser. Mange har en følelse af afmagt og mangel på kontrol over deres eget liv.

Det har affødt en modreaktion i form af den såkaldte Slow Movement, langsomhedsbevægelsen, der går i retning af at finde tilbage til basale livsværdier, mere fokus på indre ro og mere lokal forankring. Centralt for langsomhedsbevægelsen er ikke nødvendigvis at alt skal ske i langsomt tempo, men i det rette tempo – il tempo giusto, som det hedder i Italien, der er frontløber i bevægelsen. Vi skal blive bedre til selv at styre vores liv, være selektive over for vores aktiviteter og være fuldt nærværende i de ting, vi vælger at bruge vores tid på.

Filosofien er, at vi på den måde finder (tilbage) til en masse gode oplevelser i hverdagen og også sparer os selv og samfundet for stressrelaterede problemer og omkostninger. 

Begrebet Tempo Giusto stammer oprindeligt fra musikkens verden. For at musikken får ét smukt og harmonisk musikalsk resultat - må tempoet være rigtigt. At finde det rette tempo - Tempo Giusto - rytmen er en meget væsentlig del af musikken. 

Vi kan lære at skynde os langsomt. Jeg synes begrebet Tempo Giusto er sigende, og bruger dette som navn på flere af mine kurser og foredrag i positiv stresshåndtering. Som modvægt til hurtigheden omkring og i os, må vi tage langsommeligheden op igen. Vi bliver oversvømmet af et brus af lyde, medier, mobiler, computere. Der stilles høje krav og forventninger til os fra os selv, arbejdet, privatlivet, venner etc. etc. Der er mere og mere tryk på, og vi er faktisk slet ikke bygget til at være konstant på. Vi bliver mentalt overloadet. Det er på tide at stoppe op og finde en anden vej frem. En vej, der også rummer plads til fordybelse, ro, kreativitet og langsommelighed. 

 
 


 

 


 

 

Psykoterapeut Pernille Fournais
Psykoterapeut Pernille Fournais
 
 
BalanceKompagniet ved Psykoterapeut Pernille Fournais, tel: 26 66 24 20 - Send en e-mail til Psykoterapeut Pernille Fournais
Webdesign