Nærvær og selvledelse
Nærværende ledelse af dig selv – bliv den du er
At være i stand til at lede sig selv, er en gave, som vi ikke altid lige har lært. Det kræver ansvarlighed, indsigt og accept at lede sig selv. Man skal kende sig selv – både de gode dele som de mindre gode. Man kan sige at man skal være direktør over alle sine delpersonligheder. Ved at lære sig selv at kende, er der et utroligt stort udbytte at høste både for den enkelte som for virksomheden. Og ellers kan det være svært at takle udfordringer i 2010. Som medarbejder og leder i dagens Danmark har vi fået selvstændighed (og dermed mindre synlig ledelse), frihed (og mindre kontrol) og dermed nye udfoldelsesmuligheder (og ikke trygge rammer). For mange anses dette som en stor gevinst ved arbejdet. De trives med at lede sig selv og sætte sine egne grænser i de mere flydende grænseformer.
Men medaljen har en bagside. For nogle kan det være svært at håndtere de nye grænseløse arbejdsformer. Ikke alle trives med selv at definere deres opgaver og sætte grænser for eget arbejde. Frihed kan betyde mange muligheder og være skræmmende og gøre det svært at fokusere og prioritere sine ressourcer og opgaver. Dette er sandsynligvis derfor at flere og flere ledere og medarbejdere balancerer på kanten af stress.
At være i stand til at lede sig selv, kræver nærvær. Før i tiden var det ikke så svært, for da var tempoet et andet, og livet var fyldt med pauser, hvor tankerne kunne falde til ro. Men i dag lever vi under et konstant krav om at være i overhalingsbanen, som hele tiden tvinger os videre. I dag har vi brug for at lære (igen) at være nærværende. Vi har brug for at få langsommeligheden ind igen. Nærvær fremmes af meditation, som indgår som et fast punkt i alle vores kurser om nærvær og selvledelse. Meditation var tidligere forbeholdt mere spirituelle kredse og er i dag mere og mere anerkendt som et fantastisk redskab til at skabe mere indre lederskab, nærvær og reducere stress.
Læs mere her