"Dén, der ikke kender sin egen grundtone, kan ikke "dirigere" et helt orkester". Søren Kierkegaard |
|
Leder udvikling
Jeg coacher ledere til at blive endnu mere bevidste om deres lederroller og hvordan de indtager det personlige lederskab. Coachingen tager udgangspunkt i udfordringer i arbejdsmæssige relationer og inddrager også spørgsmål af mere eksistentiel karakter. Hvem er du som leder? Hvad er dine værdier og drømme i livet og prioriterer du efter dine værdier?
At træde i karakter som leder er ikke altid bare noget, man lige gør en gang for alle. Det er i mine øjne en stadig øvelse i tilstedeværelse - at være den man er, der hvor man er, og at være der, hvor man skal være. Det er en stadig øvelse i at få det bedste frem i sig selv og i andre.
Eksempler på problemstillinger er:
- Jeg oplever gang på gang at blive misforstået af mine ansatte. Hvordan kan jeg udtrykke mig på en autentisk og troværdig måde og blive både lyttet og forstået?
- Jeg har brug for at få en sparringspartner, der både kender til kommunikation i erhvervslivet og den psykologiske dimension. Jeg mangler en at sparre med.
- Jeg vil gerne udvikle mig som leder
- Jeg vil blive bedre til at håndtere min egen stress og medarbejdernes
- Jeg vil have mere balance i mit liv - der er for lidt plads til min familie
Du vælger selv, hvilke temaer, du vil arbejde med. Sikkert nogle helt andre end ovenstående. Valget er dit. Jeg udfordrer dig med nysgerrige og reflektive spørgsmål og opgaver.
Forløbet strækker sig typisk over 3-8 gange á 1,5 time. Prisen varierer afhængigt af ønsket. Kontakt Pernille Fournais.
|
| |
|
Leder udvikling hos Pernille er andet og mere end bare almindelig coaching. Via nysgerrige og udfordrende spørgsmål fik jeg en helt ny viden om hvordan jeg kan træde i karakter som menneske og leder. Mand 49 år, marketingdirektør |

Psykoterapeut Pernille Fournais |